Fra jeg var ganske lille var den bedste gave jeg kunne få- den store æske filia farver. Det var en papæske hvor farverne lå linet op først den hvide så de lyse gule til de røde brune og i næste kolonne de græsgrønne, tyrkisgrønne over i blåt og til slut de grå og den sorte.

Den fascination oplever jeg stadig når jeg stiller mig v. lærredet og sætter farverne op på paletten- rundt i cirkel med den hvide først så den gule osv.

Jeg kridter først en løs skitse op med kul, så lægges farverne på- ofte i mange lag, hvor jeg arbejder i den våde farve under tørringen, jeg fremlægger figurer, som er dukket frem under arbejdet. De minder om os- travle er de. Nogle er i grupper, andre står udenfor- nogle danner par. Der er små historier i de enkelte felter men felterne og figurerne bevæger sig også over i andre felter og danner en overordnet fortælling.

Inspirationen kommer fra naturen. Når havet skyller tang i brune, grønne lime og cyklamen op på stranden- så tager jeg farverne med hjem i atelieret. Havet og himlens mange forskellige blå toner er også konstante i mine lærreder ligesom skyerne hen over havet, der nærmest får havet til at lyse nedefra. Og fuglene holder jeg meget af at se på. Hvor ubesværet de navigerer rundt på himlen mens de udnytter hver en opdrift i lange, frie svæv.

Også rejser inspirerer som at besøge indernes hellige by Varanasi, hvor de døde brændes på trapperne ned mod Ganges, mens folk bader og samler vand i hænderne, beder dagens første bønner mens vandet langsomt siver ud mellem fingrene og solen står op.Så lægger jeg i tankerne farver frem, de røde, orange lilla overfor en grøn .

Jeg forsøger at fastholde pludselige overraskelser som under i en gåtur i El Retiro parken i Madrid- under en masse blomstrende mandeltræer, der var en limegrøn uro over mit hoved. Det var limegrønne papegøjer som uroligt flaksede fra blomst til blomst efter nektar.

Det er også inspirerende at læse. Fx at genlæse historien om Noahs ark, som vi alle kender fra små men nu med det voksne perspektiv og sætte det overfor alle de spørgsmål historien satte i gang, som lille ” Hvordan kunne de efterlade mange af de mennesker de holdt af ? Sikke en rædsel. Og hvordan sikrede de sig at der nu også var en hun myg med- den kunne da blive borte under opstigningen til arken ? Og som voksen ” tænk sig at begive sig på rejse under at kende destinationen eller vide hvornår man var hjemme” Og at skulle efterlade alt. Det er jo akkurat som vores alles livs rejse, som vi også må begive os ud på uden at kende indhold, hvad vi vil opleve undervejs og hvor vi vil lande. Det har jeg arbejdet med som en serie og et par enkelte større billeder.

Har også arbejdet med nogle af historierne af HC Andersen. Fx i ” Havfruen”- om den helt store, uselviske kærlighed- som tåler alt og udholder alt---- og som vi alle drømmer om. Om monstrene som lever i dybet-  havheksen især som kræver havfruens smukke stemme for at skaffe ben at gå på og fortællingen om en moder som mister sit barn og vil gå til dødens drivhuse for at få barnet med tilbage.

Alle handler de om temaer, som er bekendte for os alle og som jeg arbejder med på malerierne.

Se evt. yderligere på www.birgitteskallgaard.dk CV ses her

 

Birgitte Skallgaard 06 

 

Birgitte Skallgaard 02

 

Birgitte Skallgaard 03

 

Birgitte Skallgaard 04

 

Birgitte Skallgaard 05