Jeg er et af de mennesker, der altid laver ”kruseduller”, tegner, maler eller former – sådan har det været siden jeg var barn, jeg kan simpelthen ikke lade være.

Lene Skovmose 01

 

I 2006 tog jeg for første gang mine malerier ”ud af huset” til udstilling og det gav mig lyst til at komme videre. Først et weekendkursus på Århus Kunstakademi og derefter fast undervisning hos forskellige kunstnere.

 

Lene Skovmose 02

 

Jeg har været meget skiftende i min stil, har kastet mig ud i mange forskellige udfordringer, i min søgen efter ”hvad kan jeg, hvor er mine grænser?” og hvad er ”mig”. Jeg er landet der hvor jeg har fundet ud af at det colouristiske ER mig og helst en blanding af halv-abstrakt og naturalistisk. Det kan være bløde strøg, hårde strøg eller punkter, der former motivet. Jeg arbejder meget i perspektiver og dybder samt at få en bevægelse i motivet.

 

Lene Skovmose 03

 

Mine første år malede jeg udelukkende med akrylmaling men er i de sidste par år er jeg gået over til oliemaling , idet jeg kan skabe mere farvedybde med dette medium. 

Jeg inspireres af mennesker, følelser, indtryk, stemninger, historier men underlagt alt dette, inspireres jeg af musik – jeg kan ikke arbejde uden. Der ligger tit store tanker bag mine motiver og ofte går meningen af mit udtryk først op for mig i løbet af processen.